1) Hæklede julehjerter
En af de gode ting ved jul er at det er legitimt at gå amok i hjerter. Jeg synes hjerter er et herligt symbol og i samtlige(!) af mine børnetegninger har der sneget sig et hjerte ind, så det er åbenbart startet tidligt.
En juletradition jeg holder særligt meget af, selvom den godt nok kun varede 2-3 år, er at lokalisere en hjemmehæklet juledims på mine bedsteforældres juletræ og forsøge at gøre det efter. (Min mor gik banongas i snefnugene, dem må jeg finde et billede af).
Hjerterne kan heldigvis varieres i størrelse afhængig af hvor mange omgange man tager på firkanten:
Efter en tur i noget tykflydende mælkehvidt kartoffelmels blanding lagde jeg dem til stivning på noget køkkenrulle. Stupid! Køkkenrulle er alt for porøst et materiale til at hamle op med kartoffelmelsklistersnottet, så der er køkkenrullerester på alle hjerternes bagsider:
Men pyt. Efter en guldtråd blev trukket igennem er mine hjemmelavede hjerteranker mit absolut favorit julepynt.
Og tænk hvor heldig: I min julenissens-værksteds-frenzy har jeg åbenbart lavet en ekstra med syv hjerter, nu jeg var i gang :)
2) Hæklede flettede julehjerter
Selvfølgelig har min mormor også hæklet flettede julehjerter. Her hækles først de yderstre "tænger" med buen imellem, og tilsidst den midterste tange, alt sammen i dobbelte stangmasker:
Jeg synes versionen trængte til en opstrammer, så man ikke kan se farverne igennem, så i min version hækles der fra "spidsen" af buen og ned, alt i fastmasker. Hver tange hækles for sig, så der skal hæftes ende en frygtelig masse gange. Bagefter skal de to stykker flettes og sys sammen langs kanten og mellem buerne:
Jeg synes resultatet er farlig fint, men kan også huske at jeg var ved at få knopper af at fedte med det småtteri, så det blev kun til én hjerteranke:
3) Småtteri par excellence - broderede hjerter
Min svigermors evne til præcision, tålmodighed og blik for detaljen ville jeg ønske jeg havde. Jeg forelskede mig helt og aldeles i hendes hjemmelavede broderi hjerter:
De er virkelig fint håndarbejde! Ingen synlige hæftninger, foer på indersiden og to forskellige motiver per hjerte. Mine forsøg vælger jeg let og elefant ikke at dokumentere. De strandede i en cigarkasse og bliver liggende dér indtil jeg enten a) indser at kapitulationen er endelig og giver resterne til min svigermor eller anden kyndig udi broderiet eller b) kompenserer for min manglende tålmodighed og præcision med indædt stædighed.
